Anmeldelser af
Juleknas med Kassander
Esbjerg Teaterkreds:
Her fra
Esbjerg Teaterkreds skal der lyde en stor tak for 4 flotte opførelser af
"Juleknas med kassander". Med denne vidunderlige
forestilling - på højt kunstnerisk niveau - har I ikke kun spredt julehygge i
Esbjerg, men I har formidlet en kunstart som de fleste af børnene ikke har kendt
før og som de blev meget betaget af. Vedhæftet et brev fra en
begejstret lærer, som har set forestillingen i fredags, og som gerne vil arbejde
videre med musikken. Kan I hjælpe
hende??
De
allerbedste julehilsner og endnu en gang stor tak
ESBJERG
TEATERKREDS
Dokumentation for underskrift
haves
Jeg var
med min 1. klasse i fredags inde og se Juleknas med Kassander - glimrende
forestilling i øvrigt. Jeg er blevet nysgerrig på, hvilke
musikstykker der helt præcist blev spillet under selve teaterstykket - jeg ved
det er fra Mozarts barneår, men kan du finde ud af hvilke det drejer sig om? Vi vil nemlig gerne arbejde videre
med musikken i musikundervisningen, så det ville være til stor hjælp for mig,
hvis det kunne oplyses. Jeg har selv søgt på nettet - uden
held. I
øvrigt en glad opfordring: flere af den slags tilbud ville være helt
fantastiske! Det var en stor oplevelse for ungerne OG de gamle.
Venlig
hilsen
Dokumentation for underskrift
haves
Hammergårdskolen:
Denne
lille hilsen for at sige en STOR TAK for en fin
oplevelse på Hammergårdskolen i fredags, d. 26. november. Trods bortkomst af
noder elskede børnene forestillingen, og ingen anden end den stakkels
kapelmester opdagede manglen.
Endnu
engang tak, og rigtig god jul.
Venlig
hilsen
Dokumentation for underskrift
haves
Islev Skole:
Pantomimekompagniet forestilling
Juleknas med Kassander onsdag d. 8.dec.04 på Islev skole. Efter en kort og klar indledning,
som gjorde det tydeligt for børnene, hvad en pantomime er, begyndte løjerne.
I et godt
tempo gik det bare derudaf, og i 45 min. blev 300 børn (og voksne!) holdt fangen
med en sjov og fængslende historie om klassiske trængsler i julen: den sure og
pengefikserede fader, den yndige datter, den rare, men let fjollede unge mand,
og så selvfølgelig nissen. Det var pantomime, når det er
bedst: Perfekt for børn fra børnehaveklasse til 2. klasse, men også de 'større
børn' fra 3. klasse var godt med. Skuespillere, som gav os alle en
rigtig dejlig oplevelse, fordi de både er engagerede og professionelle i deres
virke. Mimik og kropssprog er
velovervejet og hele tiden tydelig, så publikum - på alle pladser - kan følge
handlingen. Kulisser, kostumer og rekvisitter
er enkle, men meget virkningsfulde. Vi vil meget gerne se PantomimeKompagniet igen en anden
gang.
Dokumentation for underskrift
haves
Vores
børnehaveklasselærer blev helt henført af musikken, sagde hun.
Adskillige af
eleverne sagde: Tak for forestillingen på vej ud af døren!!
Min sidemand,
også lærer, konstaterede tørt efter forestillingen, at hun de første 22 min.
fuldstændig havde glemt eleverne. Selv var jeg lige så begejstret
for forestillingen. Især var jeg glad for nissens fine mimik.
Rigtig mange tak for at det kunne lade
sig gøre, at også Islev fik en juleforestilling af de
bedre!!
Finder I
på at gentage det, er I velkomne hos os.
Dokumentation for underskrift
haves
Nyager Skole:
Fredag
den 10.12.04 fik de mindste elever (0.-4. klasse) samt en masse lærere og
pædagoger på Nyager Skole en rigtig dejlig julegave,
idet vi blev beriget med en fantastisk smuk juleforestilling, "Juleknas med
Kassander". I 2x45 minutter formåede
Pantomimekompagniet at få ialt ca. 450 børn og voksne
til at være totalt tryllebundet og dermed også musestille – bortset fra de
steder, hvor der selvfølgelig var stort behov for at grine.
Efter Pjerrot
havde holdt sin indledende tale om, hvad der skulle ske, var der ikke mere snak,
men kun en rigtig dejlig, rolig og fortællende klavermusik som akkompagnement
til diverse trin, bevægelser og sindsstemninger. Alt var utroligt flot timet, og
mimikken var fabelagtig god. Kostumerne var flotte og de optrædende var godt
sminket. De enkle kulisser var
virkningsfulde, og kulisseskiftet foregik på en smuk og stilfærdig måde, så man
undgik at føle, at der var ophold i forestillingen. Mange børn kender slet ikke til
pantomime og blev vist ret overraskede over, hvor meget man kan give udtryk for
på denne måde. Vi håber, at rigtigt mange børn
har haft mulighed for at få denne "julegave", og vi tager gerne imod et tilbud
en anden gang - også selvom det ikke er jul.
Rigtig
god jul og forhåbentlig på gensyn
Dokumentation for underskrift
haves
Rødovre Skole:
Vi takker
for et par dejlige juleforestillinger, der bestemt var med til at sætte
julehumøret igang. Alle børn såvel som voksne nød
jeres professionelle teater og sjældent har vi voksne set så mange børn, på en
gang, være så koncentreret i 45 min. Pantomimen appellerer afgjort til
børn og barnlige sjæle. De basale følelser der udtrykkes gennem kropssprog er
noget alle kan forstå og det skærper koncentrationen at der hele tiden er noget
man skal holde øje med.
Følgende
er elevudtalelser:
Bhkl.:
Det var
sjov at de ikke talte, men viste det med hænderne.
Faderen
var rigtig sjov da han puttede aviser i strømperne og da han skulle dele
pebernødder ud.
Nissen
var sjov da den var juletræ.
Det var
rigtig skægt at Pjerrot og Columbine frøs til
statuer.
De var
supergoe alle sammen.
Det var
skægt da Pjerrot hele tiden bad om slik.
Columbine var rigtig sød da hun bad om slik
og blev sur.
Deres
dragter var ret specielle,det
var ret sjovt.
Nissen
var rigtig god til at snige sig væk fra faderen.
De var
alle gode.
2.C var enige om at det var en spændende forestilling og
imponerede over at man kunne spille et helt stykke uden at sige
noget.
Det var
godt fordi man forstod hele stykket.
Det med
hjertet på døren var sjovt.
Det var
sjovt at de ikke snakkede.
Stykket
havde et godt indhold.
Man så
lidt dårligt ind i mellem, når dem foran rejste sig op.
Det var
sejt med kulisserne, der kunne drejes.
Flot at
de kan stå stille så længe.
Stykket
var godt - alt passede sammen.
Det var
godt lavet det med døren der smækkede i hovedet på den
gamle.
Musikken
passede godt til stykket.
Musikken
passede til det de lavede. Det var flot.
Endnu en
gang Tak fra Rødovre skole
Dokumentation for underskrift
haves
Søndergård Skole 1:
Jeg var
lige inden jul inde med min 4.klasse for at se jeres forestilling "Juleknas med Kassander".
Jeg var
tvivl om, hvorvidt børnene var for store, men tog den beslutning , at når vi endelig havde mulighed for at se et
stykke med professionelle skuespillere, så skulle vi udnytte muligheden. -
Og det var
en succes!! Kun nogle få piger sagde bagefter,
at det var for"pattet" for dem.
Vi fik en
fin snak om, hvor svært det måtte være at få det hele til at passe sammen.
"Hvor må
de have øvet sig meget!", sagde klassen. Det bedste for mig som lærer var,
udover at jeg selv glædede og morede mig meget over stykket, at iagttage
reaktionerne fra alle børnene, især de mindre børn, som sad forrest.
Det var
helt tydeligt at de var betaget af jeres stykke. Jeg har også talt med de andre
lærere, som var med, og de har alle fået meget positive reaktioner fra deres
elever. Konklusion: Helt i top!!!
Hilsen,
også på vegne af mine kolleger
Dokumentation for underskrift
haves
Vi taler alverdens sprog - uden at sige et ord
Pantomime Kompagniet v/ Erik Bachmann | Vodroffsvej 28 1th | 1900
Frederiksberg C
tlf. 33 21 07 58 | mobil tlf. 20 22 07 58